Saddehus

Hus bygget af græs eller lyngtørv.

Sakramente
Sacramentum

Hellig handling.
I den protestantiske kirke er der to sakramenter: Dåben og nadveren.
I den katolske kirke er der syv sakramenter: Dåb, firmelse, nadver, bod, sidste olie, ordination og ægteskab.

Samfrænde

Efterlevende ægtefælde, der havde fået tilladelse til at sidde i uskiftet bo med umyndige børn, kunne få bemyndigelse til at indgå ægteskab - at skifte samfrænde, når skiftet før børnene blev myndige.

Sandemand

Sognefoged. Mest anvendt på Bornholm.

Seigneur

Degnen betegnes fra katolsk tid som seigneur.

Selvejer

Landbruger, der selv ejer sin jord.

Septuagésima

Den niende søndag før Påske, Falder mellem 18. januar og 22. februar
Latinsk ord, der betyder den 70. dag. se Skæve Helligdage.

Sepultus
Sep.

latin: Begravet.

Sexagésima

Ottende søndag før påske.
Latinsk ord, der betyder den 60. dag. se Skæve Helligdage.

Sirts

Tæt lærredsvævet bomuldsstof.

Sise

Forkotelse for Accise.

Skaalpund

Vægtenhed = 500 gram.

Skattebonde

Selvejer.

Skiftedage

De dage, hvor tjenestefolk skiftede plads. Også kaldet fardage eller bissedage.
Oprindeligt til Påske og Mikkelsdag, senere 30. juni og 31. december.

Skifteprotokol

Protokol med oplysninger om arvinger, boopgørelse m.v.. Findes under retsbetjentes og godsers arkiver.

Skillemønt

Mønt hvis metalværdi er lavere end møntværdien. se hovedmønt.

Skilling

Møntenhed = ¹/16 Mark. Se Rigsdaler og Mark.

Skippund

Vægtenhed = 20 lispund = 320 skålpund = 160 kg.

Skok

Mængde = 3 snese = 60 stk.

Skotrok

Spinderok med stort hjul.

Skp.

Forkortelse for skæppe.

Skrubler

En arbejder på en klædefabrik, der lavede den første grove kartning af ulden (skrubling).

Skrupel

1. Længdemål = 0,182 mm
2. Vægtenhed =1,24 gram brugt på apotekerne.

Skuddet maal

Rigeligt mål.

Skudeejer

Sejlende købmand og skibsredder.

Skudegæld

Afgift af fiskeri. Se åregæld.

Skudsmaal

Tjenestefolk skulle have skudsmål af sognepræsten, når de rejse til et andet sogn.

Skudsmaalsbog

Bog til vidnesbyrd om tjenestefolks tjeneste.

Skuffebarn

Barn, som en ugift moder anonymt havde lagt i en kasse opstillet ved Frederikshospitalet (Fødselsstiftelsen) i København.

Skæppe
Skp.

1. Rummål for korn = 17,400 liter.
2. Markmål = 689,5 m². Se hartkorn.

Skøde- og pantebøger

Protokoller, hvor skødernes, pantebrevenes og servitutternes fulde ordlyd blev indført kronologisk.

Skålpund

Vægtenhed = Pund

Slegfred

Ældre betegnelse for en elskerinde.
se også Jyske Lov kapitel.27.

Sletdaler

Møntenhed = 4 Mark.

Sletpund

Vægtenhed = Pund

Slup

Mindre sejlskib med en mast.

Slyde

Høloft, hvor høet ligger på tremmer.

Smaaredsler

Ydelser af småkreaturer, fjerkræ, æg m.v. af mindre værdi, som udgjorde et tillæg til landgildet.

Smakke

Fladbundet sejlbåd ofte anvendt til færgefart.

Snapsting

Betegnelse for det første ting efter jul eller påske.

Snes

Mængde = 20 stk.

Socer

latin: Svigerfar.

Sognebåndsløsning

Ved at løse sognebånd kan man få en anden præst end den hvis sogn man hører under til at overtage pligten til kirkelig betjening.
Retten til sognebåndsløsning blev indført i 1855.

Sognefoged

Person udnævnt af amtmanden, der skulle varetage politimæssige opgaver. Forrettede borgerlige vielser. Var lægdmand og pantefoged og foretog registreringsforretninger i mindre dødsboer.
Sognefoged-ordningen blev nedlagt i 1974.

Sognekommune

Indtil 1970 betegnelsen for en kommune, der ikke var købstadskommune.

Sogneråd

Det folkevalgte råd der styrede en Sognekommune.

Solemnisere

Stadfæste lovformeligt.

Soror

latin: Søster. Broder kaldes Frater.

Spanddage

Dage, hvor fæstebønderne skulle stille til hoveri med et spand heste og vogn og køre gødning, sten og andet.

Sponsores

latin: Forlovere.

Sportler

Vederlag for embedsmænd for udfærdigelse af stævninger, bevillinger m.m.

Sprinkler

Gammelt navn for plettyfus.

Spurius

latin: Uægte barn.

Spækhøker

Viktualiehandler, mindre købmand.

Sr.

Forkortelse for seigneur.

Staldøksne

Stude, der opfedes på stald modsat græsøksne.

Stede

Ved at stede og fæste en gård fik fæsteren brugsret hertil mod at yde landgilde og hoveri.

Stegers

Stegehus. Rum i huset, hvor madlavning eller ølbrygning fandt sted. Køkken.

Stervbo

Dødsbo.

Stiftsøvrighed

Betegnelse for biskoppen og stiftamtmanden som stiftets øverste myndighed.

den Stille Uge

Ugen fra Palmesøndag til Påskelørdag.
Også kaldet Dimmelugen.

Stillingsmand

Person, der påtager at aftjene værnepligten for en anden.

Stodderkonge

Fattigfoged.

Stokkeknægte

Opsynsmænd i købstadens fængsel.

Stokkelag

Fag.

Stokkemand

Retsvidne i et lokalt ting.

Stokmester

Fangevogter i købstadens fængsel

Strandløber

Person, der førte tilsyn med toldlovens overholdelse ved ind- og udskibning på toldsteder.

Stri

Blålærred af hør eller hamp.

Strøgods

Spredt liggende bøndergods, der lå over 2 mil fra den sædegård, hvorunder det hørte. Betalte pengeydelse i stedet for hoveri p.g.a. afstanden.

Stuprum

Voldtægt, hor eller utugt.

Stymper

Invalid.

Styr

Ældre betegnelse for skat.

Styver

Hollandsk mønt. I Danmark kaldt en toskilling.

Sub hypotheca bonorum

latin: Med pant i ejendommen.

Successor

latin: Efterfølger til et embede eller en arving.

Sukkerdun

Fint ostindisk kjolestof af bomuld.

Summa lateris

latin: Sidens sum, som skal overføres til næste side. Transport.

Supplicant

latin: Ansøger.

Supplikbøger

Kancelliets journaler over indkomne breve.

Susceptrix

latin: Gudmoder.

Svindsot

Tuberkolose.

Sædedegn

En fast bosiddende degn modsat en løbedegn.

Sædegård

Stor gård, hvor ejeren bor modsat en ladegård, som alene tjener landbrugsmæssige formål.

Sættergårdmand

Person, der midlertidigt overtog en ejendom for en umyndig arvtager.

Sølimit

Distrikt ved kysten, hvor der blev udskrevet værnepligtige til flåden.

Sømil

Maritimt længdemål = 1.882 meter

Søndret

Gået itu.

Sørulle

Særlig lægdsrulle for søens enrollerede mandskab. Førtes fra 1802 - 1861. Omfattede søfolk og fiskere samt bondesønner, der boede langs kysterne. Se Lægdsrulle.

Søsterlod

Halvt arvelod af broderlod.