|
h. a. |
Forkortelse for hoc
anno eller hujus anno. |
Halvgaard |
Gård med en til
to pund korn i landgilde. |
Halvfætter
Halvkusine |
Halvonkler og halvtanters
børn. Forældres fætre og kusiners børn
samt deres ægtefæller.
Kaldes også næstsøskendebørn. |
Halvonkel
Halvtante |
Bedsteforældres
søskendebørn. Forældres fætre og kusiner
samt deres ægtefæller.
se også Grandonkel og
Halvfætter eller Slægtskabsforhold. |
Handelsmand |
Større næringsdrivende. |
Hartkorn |
Oprindeligt hårdt
korn, d.v.s. rug og byg. Et mål for et landbrugs bonitet.
Hartkornet dannede grundlag for landgilde
og hartkornskatter.
Ved matriklen i 1844 fastsattes den bedste jord til takst 24 og
de ringeste jorde ned til 1/24. |
Hartkornskatter |
Skatter på hartkorn,
der var fastsat i matriklerne,
udskrevet første gang i 1662. De blev kun pålagt upriviligeret
bondejord.
Afløstes i 1903 af ejendomsskatten. |
Hauge |
Have. |
Hedekedel |
Grukedel. |
Helgaard |
Gård med over to
pund hartkorn
i landgilde. |
Hektar |
Måleenhed
svarende til 10.000 kvadratmeter. |
Herlighed |
Ejendomsret til jordegods
og de deraf kommende indtægter og rettigheder. |
Herred |
Retskreds omkring herredstinget.
Det oprindelige grundlag for inddeling af landet i retskredse. |
Herredfoged |
Herredets juridiske øvrighed. |
Hestegilder |
Person, der kastrerede hingste. |
Hjemmedåb |
Formentlig p.g.a. stor
dødelighed blev mange børn døbt i hjemmet lige
efter fødslen. |
Hjemstedsret |
Forsørgelsessted. |
Hjemting |
Den underret en person
var bosat under. |
Hoc Anno |
latin: I dette
år. |
Hodde |
Udskud. |
Hokken |
Aflukke i et udhus til
får eller kalve. |
Hollandsk vægt |
Kvalitetsmål for
korn. Hollandsk pund = 492 gram. |
Hollænderi |
Mejeri på et gods
eller en kvægbesætning, som holdes for mælkeproduktionenes
skyld. |
Horeunge |
Barn født uden for ægteskab,
hvor den ene eller begge forældre er gift til anden side.
Ikke at forveksle med et Uægte
barn. |
Hospital |
Stiftelse som tog sig
af syge, fattige og gamles pleje. Hospitalets klienter kaldtes lemmer. |
Hovedgård |
Herregård, hvorunder
der hørte flere gårde. |
Hovedmønt |
Mønt hvis metalværdi
er lig møntværdien. se skillemønt. |
Hovedskat |
Personskat, der svaredes
af hvert individ med samme sum pr. hoved. Ofte en slags ekstraskat. |
Hoveri |
Fæstebondens arbejdsydelse
til herremanden. Pligtarbejde som en del af fæsteydelsen. |
Hoveriafløsning |
Pengeafløsning
i stedet for hoveri. Se arbejdspenge. |
Hovgård |
Hovedgård,
Herregård. |
Hovlodder |
Hovedgårdens
marker deltes i hovlodder (hoverilodder), som hovbonden skulle pløje,
så og høste. |
Hr. |
Anvendtes oprindeligt
kun om adelige og gejstlige, senere også om større
jordbesiddere og købmænd. |
Hujus anno
Huj. anno |
latin: dette
år. |
Huepige |
Holdt barnets hue ved
dåb ofte anført med "stod hos". Fadder. |
Hukkert |
To til tre mastet sejlskib
fra 1700-tallet. |
Humatus |
latin: begravet. |
Huscopulation |
Hjemmevielse. |
Husjomfru |
Husbestyrerinde. Forestod
den daglige husholdning og fordelte arbejdet blandt det øvrige
indendørs tyende. |
Husmand |
Brugeren eller ejeren af et
husmandssted. |
Husmandssted |
En mindre landejendom på
ca. 10 hektar, ca. 1 tønde hartkorn. |
Huspenge |
Årlig afgift, som
husfæsteren betaler fæstets ejer, ofte i form af naturalier.
Se landgilde. |
Hvergarn |
Stof med islæt af
uldgarn og trend af hør, tvist eller blågarn. |
Hvide tirsdag |
Tirsdag i fastelavnsugen. Denne dag
spiste man mælkemad og hvedebrød. |
Hølsklæde |
Uldent sengelagen eller
tæppe til at hylde sig i. |
Høsthelg |
Perioden fra Olufsdag
til Mikkelsdag (28. Juli til 30. September), hvor der gjaldt strengere
straffebøder. |
Høstmåned |
Gammelt dansk navn for august. |
Høveder |
Hornkvæg |