|
Baare |
Den hvilende agerjord
som regel udlagt til græs. |
Badskærer |
Barber = Bartskærer. |
Balk |
Forhøjet jordstrimmel,
der dannede skel mellem to marker. |
Bandlysning |
Man blev lyst i band, hvis man ikke
havde betalt sine afgifter til kirken, hvilket betød, at
man ikke kunne modtage sakramente. |
Bandsøndag |
Søndagene før Påske
og Jul. På disse dage oplæste præsten navne på
de syndere, der var lyst i band. |
Baptisatus
Babt. |
latin: Døbt. |
Baptismus |
latin: Dåb. |
Baptismus Christi |
latin: Dies Baptismus Christi,
Jesus dåbsdag den 6. januar. |
Baratte |
Let, tarveligt stof. |
Barber |
Kniplede eller broderede
bånd eller hængsler anbragt på hovedtøjet
eller frisuren, hængende ned ved hvert øre. |
Barchent |
Tykt stof af bomuld evt.
med indvævet hør. |
Barnefader,
udlagt |
Den mand som en ugift
kvinde udpegede som fader til sit barn. Uægte barn, slegfred
eller horeunge. Præsten skulle udspørge ugifte kvinder
om, hvem der var barnefader, men han måtte ikke tvinge kvinden
til at røbe navnet. |
Barok |
Perioden mellem Renæssance
og Rokoko. ca. år 1580 til
1730. |
Bartskærer |
Barber, der også
behandlede sygdomme. Datidens læge. |
Beatus |
Salig, afdød. |
Bede |
En kastreret vædder. |
Bemeldte
Bem. |
Den netop omtalte person. |
Beneficium inventarii |
latin: Fragåelse
af arv og gæld. |
Beneficium paupertatis |
latin: Bevilling
af fri proces p.g.a. fattigdom. |
Berkan |
Tæt svært
stof af gedehår. Senere let fast uldent stof. |
Beskeden |
Forstandig, passende. |
Besædning |
Sæde- eller såkorn. |
Bibøger |
Protokoller, hvori skøder,
pantebreve og andre dokumenter blev indført. Påbudt
fra 1743. |
Bilægger |
Kakkelovn med indfyring
i et andet rum, end det der skal opvarmes. |
Bing |
Kiste med låg til
mel, korn eller lign.. Kan også være et udhus. |
Birk |
Selvstændig retskreds
udskilt fra herrederne. |
Bislag |
Lille veranda foran indgangsdør. |
Bismerpund |
Vægtenhed
= ca. 6 kg. |
Bissedag |
Skiftedag.
At bisse betyder at løbe omkring. |
Bissekræmmer |
Illegal omvandrende handlende. |
Blidemåned |
Gammelt dansk navn for februar. |
Blodgang |
Dysenteri |
Blodvide |
Legemskrænkelse,
hvorved der blev udgydt blod. |
Blomstermåned |
Gammelt dansk navn for maj. |
Blå mandag |
Dagen derpå, tømmermænd.
I gammel tid var 'Blå Mandag' mandag i Påskeugen,
fordi præsten den dag var klædt i blåt. |
Blår |
Affaldsprodukt ved skætning
eller hegling af hør eller hamp, bruges bl.a. til lærred. |
Blårlærred |
Groft lærred. |
Bmt. |
Forkortelse for Bemeldte. |
Bod |
Et fritstående lille
hus til brændsel eller forråd. |
Boel / Bol |
- Mindre landbrug på ca. ½ tønde hartkorn.
- I Sønderjylland var et boel en gård.
|
Boelssted |
En landejendom, der er
større end et husmandssted
og mindre end en gård, ca.
10-15 hektar med 1 - 2 tønder hartkorn. |
Boelsmand |
Ejer af et boelssted. |
Boer på
fællig |
Hus opført på
landsbyens fællesareal. |
Bogsed |
Ed som aflagdes på
bibelen eller tingbogen. |
Bolgalt |
Kastreret svin, der gives
i afgift som en del af landgildet. |
Bolsvin |
Svin, der gives i afgift
som en del af landgildet. |
Bomand |
Gårdmand. |
Bombasin |
Glat uldent stof. |
Bommesi |
Tykt opkradset bomuldsstof. |
Bonderytter |
Soldat, som ryttergodserne
skulle stille til et nationalt rytteri. |
Borgerbevæbning |
Militærenhed, der
opstilledes til at forsvare købstæderne. |
Borgerlig
tynge |
Byrder, som pålagdes
købstadsborgerne f.eks. borgerligt ombud eller borgerbevæbning. |
Borgerskabsprotokol |
Fortegnelse over borgere,
som havde erhvervet borgerskab og måtte drive borgerlig næring. |
Boslod |
Betegnelse for den halvdel
af boet, der tilkom ægtefællen. |
Brandfoged |
Embedsmand på landet,
der førte tilsyn med brandloven og havde kommandoen ved ildebrande. |
Brandstodmand |
En person hvis ejendom er brændt,
som nu må tigge eller få brandstød. |
Brandstød |
Understøttelse,
som ydes en, der har lidt brand. |
Brevviser |
En person, der overbragte
et brev. |
Broderlod |
Arvelodden, der tilfaldt
en mand, var dobbelt så stor, som den der tilfaldt en kvinde
søsterlod. |
Brofoged |
Opsynsmand for brolæggere. |
Brokorn |
En afgift i korn til vedligeholdelse
af broer. Skulle ydes af alle bønder der havde heste. |
Bryllupsdage |
Se denne
liste. |
Brystdug |
Ærmeløs undertrøje
til mænd. |
Brystsyge |
Tuberkulose. |
Brændsvin |
Et svin, der blev lukket
ud i skoven for at spise olden, blev brændemærket. |
Brøde |
Bøde. |
Brøstfældig |
Forfalden, skrøbelig
ejendom. |
Budfoged |
Den der tilsagde fæsterne
til hoveri. |
Bukram |
Lærredsstof (buchsram). |
Bur |
Fadebur, forrådskammer. |
Byens tyngde |
Byrder,
som pålagdes købstadsborgere. |
Byggested |
Sted, hvor en gård
har stået eller betegnelse for en mindre gård. |
Bygningsfæld |
Mangelfuldt eller dårligt
vedligeholdt bygningsdel. Brøstfældig. |
Bæst |
Betegnelse for dyr i almindelighed,
men især heste. |
Bønhase |
Person, der i smug udfører
håndværksarbejde. Fusker. |
Børnehus |
Opdragelsesanstalt for
børn. |
Børnekopper |
Rigtige kopper, men sygdommen
blev regnet for en børnesygdom. |