|
Når du vil starte på dit eget stamtræ, så få flest
mulige oplysninger fra de ældste i din familie, det være
sig forældre, bedsteforældre og oldeforældre
og deres søskende. Jeg startede desværre først
på mit eget stamtræ, da alle mine bedsteforældre
var døde, men min morfars søster, der er den sidste
af den generation, har været mig til stor hjælp med
at fremskaffe data og ikke mindst billeder af de 'gamle'. Billeder
er uundværlige, men det kan godt være svært at
finde billeder der er mere end 60 - 70 år gamle. Mange er
desværre blevet smidt ud ved dødsfald, fordi de efterladte
ikke mente at nogen kunne være interresseret i dem, det er ærgerligt,
for det er meget sjovere at se hvordan tipoldefar så ud,
end kun at kende hans fødsels- og dødsdag.
Når du har samlet så mange
oplysninger du kan, er det tiden at tage på arkiv.
|
- Her kan du i kirkebøgerne finde oplysninger om hvornår
og hvor en person er født,
døbt, konfirmeret, gift, død
og begravet. Bemærk at oplysninger om fødsel,
dåb, konfirmation og vielse først er tilgængelige
efter 60 år, død og begravelse efter 10 år.
- Kender du en persons fødselsdato og hvilket sogn vedkommende
er født i kan du slå op i kirkebogen og læse
hvem forældrene var og hvem der var faddere til barnet,
præsten kan også have skrevet flere oplysninger,
det er lidt forskelligt fra sogn til sogn.
- Ved konfirmationen, ca. 13 år senere og ofte i det samme
sogn hvor barnet blev født, skriver præsten af og
til om barnets opførsel og dygtighed i skolen, og hvilken
skole barnet gik i.
- Vielsen kan være noget sværere at finde frem til,
da personen meget ofte er flyttet fra sognet på dette tidspunkt,
men tit flyttede de ikke længere end til et af nabosognene,
transportmulighederne var jo ikke de samme den gang som nu. Vielsen
skal som regel findes når personen er mellem 22 - 30 år.
- Dødsfald er nok det sværeste at finde frem til,
for nu kan personen nå at være flyttet utallige gange.
Folketællingerne indeholder
oplysninger om hvem der boede hvor, og hvor mange der boede i huset.
Der findes folketællinger for ca. hvert femte år.
Hvis nogen af dine aner har været fæstere ved en herregård
bør du også læse i fæsteprotokollerne,
hvor der kan stå en masse oplysninger om hvad de betalte
i husleje til herremanden og hvordan de i det hele taget skulle
opføre sig for at måtte bo og arbejde for herremanden.
Husk at skrive alle oplysninger ned, der står i bøgerne,
du ved aldrig hvornår du lige står og mangler et eller
andet, som du tidligere mente var uden betydning. Husk især
faddere ved barnedåb og vidner ved bryllupper de kan være
uvurderlige oplysninger om hvilket samfundslag dine aner kom fra.
F. eks. var alle faddere ved en dåb blot indsiddere eller
husmænd, ved en anden dåb var det måske skolelæreren
og smeden eller endnu 'finere folk' der var inden for familiens
omgangskreds.
Du skal nok også være forberedt på at tage et
kursus i at læse gotisk håndskrift, for kommer du længere
tilbage end 1820 - 1810 er alt skrevet med gotiske bogstaver, og
det er heller ikke alle præster der har en særligt
smuk og læselig håndskrift.
|
