| |
| K. indledt |
Konen indledt. Se Introduktion. |
| Kabellængde |
Maritimt længdemål
= ca. 185 meter.
Var oprindelig længden af en rulle tovværk ca.
113 favne eller ca. 212 meter |
| Kabuds |
Skindforet mandshue med
øreklapper. |
| Kabørk |
En faldefærdig hytte - lille hus |
| Kag |
Afstraffelsespæl. |
| Kaldsbog |
Præstens kaldsbog.
Se Liber daticus. |
| Kaldsmand |
Stævningsmand. |
| Kalenda |
latin: Den første dag
i måneden. |
| Kamisol |
Ærmeløs undertrøje
til mænd. |
| Kammerdug |
Fint stof af hørlærred. |
| Kanapé |
Lang bænk eller
sofa med høj ryg |
| Kancelliraad |
Hæderstitel for højtstående
embedsmænd. |
| Kande |
Rummål
for honning, øl m.m. = 2 potter = ca. 2 liter |
| Kapiteltakster |
Middelpris for korn og
andre landbrugsvarer. |
| Karre |
Trillebør. |
| Kartun |
Lærredsvævet
groft stof
med et påtrykt mønster, oftest af bomuld. |
| Karvesnit |
Dekoration skåret i
træ. |
| Kassebarn |
se Skuffebarn. |
| Kavere |
Indestå for. Se
Cavere. |
| Kersdag |
Kyndelmisse = 2. Februar. |
| Kirkeko |
Se Jernko. |
| Kirkelade |
Lade, opført til opbevaring
af tiendekornet. Laden var opdelt
i tre rum, et til bispens tiende, et til præstens tiende og
et til kirkens tiende. Mange kirkelader blev siden ombygget til et
såkaldt hospital, der tjente
som bolig for sognets fattige. |
| Kirketiende |
Afgift til kirkens ejer.
Se Tiende. |
| Kirketjener |
Bonde, der fæster
under kirken. |
| Kirkeværge |
Person, der har til opgave
at varetage kirkens økonomi. |
| Kirsei |
Stof af grov uld, ofte
anvendt til soldatertøj. |
| Kirurg |
Oprindeligt barber. Se
Bartskærer. |
| Kjol |
Mandlig overklædning
båret over trøjen. |
| KKgg |
Konens kirkegang. Se Introduktion. |
| Klassicisme |
Perioden fra ca. 1770
til 1850. |
| Klodsmager |
En person der fremstiller
træskobunde. |
| Klokke |
Uldent eller strikket
underskørt. |
| Kodicil |
Tillæg til testamente. |
| Kodner |
Se Kådner |
| Kognat |
Kvindelig slægtning
i lige linje. Modsat Agnat. |
| Kokopper |
Koppeudslæt på
køers yver, hvorfra der udtoges lymfe til indpodning på
mennesker mod kopper. |
| Koller |
Kort krave eller trøje,
der dækker halsen. |
| Kommercekollegiet |
Oprettet 1735 og behandlede
sager vedr. næringsvæsenet. |
| Kommercelæst |
Rummål for skibes
lasteevne og drægtighed = 150 kubikfod = 2.600 kg.
Du kan læse mere om kommercelæsten på Ole
Nørgaard`s maritime sider, du finder det under 'Oversigten' |
| Konduiteliste |
Bedømmelsesliste
over undergivne embedsmænds og militært personels kundskaber,
duelighed og opførsel. |
| Konfirmation |
Dåbsbekræftelse. Indført
i Danmark den 13. januar 1736. |
| Kongebrev |
Tilladelse til vielse
mellem slægtninge i forbudne
led eller vielse uden forudgående lysning. |
| Kongelig
Forordning |
Indtil 1849 den almindelige
betegnelse for en lov, idet ordet Lov kun andvendtes om særligt
vigtige love, Kongeloven og Danske Lov. |
| Kongerækken |
se
her |
| Kongetiende |
Afgift af fast ejendom
tilhørende kongen |
| Konsangvinitet |
Blodslægtsskab. |
| Konsumtion |
Forbrugsafgifter af indenlandske
varer. Opkrævedes ved byerne. |
| Konstributionen |
Skatter omfattende hartkornsskat,
okse- og flæskeskat, rytterholdspengeskat m.m., findes i amtsregnskaberne. |
| Kopenge |
Betaling for græsningsret
til køer i fællesgræsninger. |
| Kopskat |
Se Hovedskat |
| Kopsætning |
Blodudtømmelse
v.h.a. små glas. |
| Kopulation |
Vielse. |
| Korsklæde |
Firkantet klæde
anvendt på kvinders hue. |
| Kornet |
Yngste officer i rytteriet.
Senere værnepligtig befalingsmand. |
| Kostgiænger |
En person, der imod vederlag
spiser sin mad i en husstand. |
| Krejert |
Tremastet polst rigget
sejlskib. |
| Krigsstyr |
Skatter udskrevet til
millitært formål. |
| Kristentøj |
Dåbskjole. |
| Kristmåned |
Gammelt dansk navn for december. |
| Kronetjenere |
Fæstere under kongen. |
| Krongods |
Ejendom, som kongen administrerede,
men ikke ejede. |
| Kuf |
Hollandsk sejlskibstype. |
| Kous |
Et krus. |
| Kubikalen |
Rummål
= 247,296 liter |
| Kuldlysning |
Lysning i Kuld og Køn eller
Kuldlysning er en af de akter,
hvorved et uægte barn gøres til ægte, og består
i, at faderen
fører barnet til Tinge, og der lyser og forkynder, at det er
hans
barn. Kuldlysning kan foregå ved tinglæsning af en af
faderen udstedt
d eklaration.
Kuldlysningens virkning er den, at de for ægte børns
retsforhold gældende regler i det hele komme til anvendelse;
det
tinglyste barn tager dog kun halv arvelod mod ægte barn, ligesom
f aderen kan bestemme, at det ikke skal have arveret efter ham og
f ædrenefrænder.
Ifølge "Illustreret Konversationsleksikon" fra 1892.
|
| Kulsvier |
Person der fremstiller trækul. |
| Kundschaft |
Bevis udstedt af laugene
til en håndværkersvend som dokumentation på at
have arbejdet hos en mester i den pågældende by. |
| Kurant |
Gangbar. Især om
mønter. |
| Kurator |
Værge eller formynder. |
| Küchenschreiber |
Tysk ord for en Køkkenskriver |
| Kvadratalen |
Flademål
= 0,394 m² |
| Kvarter |
- Længdemål
= 15,72 cm, var oprindeligt afstanden mellem fingerspidserne på
tommel- og lillefinger på en udstrakt hånd.
- Bydel evt. opdelt i roder.
|
| Kvartermester |
Befalingsmand, der varetog
pengevæsenet. |
| Kvartmil |
Længdemål
= 1.883 meter |
| Kvase |
Fartøj med opbevaring
af levende fisk i midterpartiet. |
| Kvint |
Vægtenhed
= ca. 5 gram. |
| Kvintin |
Vægtenhed
= 3,91 gram |
| Kvægtiende |
Tiende
betalt af hvert års avlede kreaturer. |
| Kvæsthus |
Hospital for sårede
søfolk. |
| Kyndelmisse |
2. Februar. |
| Kæltring |
Jysk betegnelse for omvandrende
tigger af natmandsafstamning. |
| Kærv |
Bundt af tre til fire
neg. |
| Køkkenskriver |
I ældre tid, en person
der førte køkkenregnskabet i større husholdninger,
typisk på en herregård eller kongens slotte. |
| Kådner |
Det samme som en Boelsmand.
Især brugt i Sønderjylland og på Ærø. |
